Playoffs??...PLAYOFFS?!??!!

Postet af Bundgaard - 25 november 2011 14:18
Forventningerne til Jets 2011-sæson faldt helt ud over kanten efter nederlaget til Denver Broncos og Rex Ryan har proklameret at Jets playoffs starter nu - underforstået at det herfra er vind eller forsvind. Min fornemmelse er dog at langt de fleste fans og kommentatorer har dømt Jets ude.

Personligt har jeg selv været helt i kulkælderen, men er her de sidste par dage begyndt at se lysere på tingene, for hvor slemt ser det egentlig ud?

Umiddelbart mener jeg at der er tre elementer der er interessante at se nærmere på, når man skal bedømme Jets playoffs-chancer:

Historien:
Der er ingen tvivl om at Jets er nede i en spilmæssig bølgedal, men det har rent faktisk været et tilbagevendende tema for Jets under Rex Ryan og Mark Sanchez. I 2009 var Jets således 4-6 på nuværende tidspunkt, men vandt 5 af de sidste 6 kampe og endte i the AFC Championship Game. I 2010 var Jets 8-2 ved indgangen til 12. spilleuge, men den imponerende record dækkede over en række vaklende indsatser, bl.a. cliffhanger'ne mod Lions og Browns, der ellers ikke havde meget at byde på, samt nederlaget til Packers hvor Jets ikke scorede så meget som ét eneste sølle point. Resten af sæsonen spillede Jets 3-3 - altså igen ikke prangende - men igen nåede Jets helt frem til AFC-finalen.

Ryan og Sanchez har altså endnu ikke leveret en "slingre-fri" sæson, men har alligevel formået at stramme balderne når det gælder. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort og hvem er det egentlig at Jets skal møde resten af vejen?


Resterende schedule:

Week 12: Hjemme mod Buffalo Bills (5-5)
Week 13: Ude mod Washington Redskins (3-7)
Week 14: Hjemme mod Kansas City Chiefs (4-6)
Week 15: Ude mod Philadelphia Eagles (4-6)
Week 16: Hjemme mod New York Giants (6-4)
Week 17: Ude mod Miami Dolphins (3-8)

Det resterende schedule byder altså blot på ét hold med en winning record på nuværende tidspunkt... kvikke hoveder vil måske her på slynglagtig vis påpege, at det har Jets heller ikke! Dét vælger jeg at ignorere, men vil påpege at specielt de sidste tre kampe er meget sværere end de ser ud på papiret - Dog ikke umulige!

...Men hvem er det så, at Jets slås med om en plads i playoffs?


Konkurrenterne:

Som jeg ser det vinder Ne England Patriots AFC East, Houston Texans vinder AFC South og Oakland Raiders vinder AFC West... Så er der AFC North og den vindes af enten Baltimore Ravens eller Pittsburgh Steelers mens det det andet hold tager et wildcard spot. Det efterlader ét wildcard at slås om og konkurrenterne er:

Cincinnati Bengals (6-4): Bengals ligger højst overraskende til at løbe med en playoff-plads lige nu, men har stadig et par svære kampe tilbage: Browns ude, Steelers ude, Texans hjemme, Rams ude, Cardinals hjemme og Ravens hjemme. Bengals er holdet vi virkelig skal heppe imod og håbe at deres manglende rutine kommer til at koste dem dyrt i slutspurten.

Tennessee Titans (5-5): Har samme record som Jets, men virker ikke som et hold med playoffs-kaliber... igen vil onde tunger påpege, at det gør Jets heller ikke. Titans mangler at møde: Buccaneers hjemme, Bills ude, Saints hjemme, Colts ude, Jaguars hjemme og slutter af ude mod Texans. Et so so schedule med to svære, en meget lige og tre nemme kampe (hvoraf de to dog er mod divisionsrivaler).

Denver Broncos (5-5): Også Broncos har samme record som Jets og har endvidere fordelen af tiebreakeren, hvis de to hold står lige om 6 uger. Jeg er dog som bekendt ikke en Tebow believer og tror ikke at de kan holde dampen oppe... her er hvem Broncos skal møde: Chargers ude, Vikings ude, Bears hjemme, Patriots hjemme, Bills ude og Chiefs hjemme.

Buffalo Bills (5-5): Endnu et .500-hold, men her har Jets pt. tiebreakeren og muligheden for selv at aflive bøflerne allerede på søndag. Hjulene er faldet helt af i Buffalo og de har tabt de sidste tre kampe. Bills mangler at møde: Jets ude, Titans hjemme, Chargers ude, Dolphins hjemme, Broncos hjemme og Patriots ude... AV!


Alt i alt ser det ikke umuligt ud for Jets, at klemme sig ind i playoffs på det sidste wildcard-spot, men det bliver selvfølgelig ikke nemt. Offence skal rette skuden op og det kan passende starte på søndag hjemme mod Bills, som Jets har haft et godt tag på under Rex Ryan... efter denne kamp skal vi så pludselig holde med Bills, der både møder Titans og Broncos. Som jeg lige umiddelbart ser det, så er Jets i playoffs hvis de vinder 5 af de sidste 6, det kan blive en gyser hvis de taber to... og løbet er helt kørt hvis de taber tre eller flere.

Jeg har med andre ord genfundet optimismen - og er dermed klar til at blive skuffet igen!


Dette indlæg er leveret i samarbejde med pokerlistings.dk

Etiketter: ,

Flere nyheder og artikler

Velkommen til NewYorkJets.dk

NewYorkJets.dk er dit danske stoppested for nyheder om - og kommentarer til alt hvad der berører New York Jets. (mere)

Bloggen har eksisteret siden sommeren 2005 og er tænkt som et samlingspunkt for de danske Jetsfans, så giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet til de enkelte poster!

Skulle du have mod på selv at poste nyheder og meninger her på bloggen, så er nye bloggere altid velkomne.

Har du kommentarer, spørgsmål eller gode ideer, så send en mail.

Du kan også finde NewYorkJets.dk på Facebook og på Twitter.

Abonner på NewYorkJets.dk

Nuværende skribenter på NewYorkJets.dk:

  • Mark Bundgaard Hansen
  • Rasmus Hansen
  • Mathias Oehlenschlæger
  • Jets-katten

Notice: We are in no way affiliated with New York Jets or the National Football league. This is an unofficial fan page

Nyhedsbrev

Indtast din email nedenfor og modtag et nyhedsbrev når der er nyt på siden. Vi sender max en mail om dagen og du kan altid framelde dig igen.

Tilmeld

Afstemning

Seneste kommentarer

    NewYorkJets.dk chat

    Social Media

    Støt os ved at "synes godt om" os på Facebook og modtag masser af opdatering om Jets.

    Vis din support for Gang Green ved at tilføje et NewYorkJets.dk badge til dit Facebook profil-billede.

    Følg os på Twitter

    NewYorkJets.dk podcasts

    Vi laver med jævne mellemrum Jets-relaterede podcasts omkring holdet, kampene og spillerne. Her er en liste over tidligere podcasts:

      NewYorkJets.dk arkiv

      Her kan du finde alle vores tidligere artikler. Genoplev sejrene og grin af os når vores spådomme blev gjort til skamme.

      J-E-T-S JETS! JETS! JETS!
      ...now let's go eat a goddamn snack!